AdWords dilettanter i Danmark konverterer dårligt: marketing penge er spildt

Annoncering ved brug af Google Adwords er en flerstrenget process, hvis du vil have effekt og value for money. Det har mange danske virksomheder ikke forstået. Værst er at reklamebureauer, der bruger Adwords, ikke ser ud til at være egnede til at rådgive kunder.

Artiklen her er motiveret af en Google søgning jeg foretog idag. Lad mig prøve at give dig en hurtig gennemgang af sagen i billeder og ord. Du får konklusionen nederst i artiklen. Du kan få mere af samme slags når du tilmelder dig nyhedsbrevet her.

Disclaimer: Jeg påstår ikke at det jeg eller mine virksomheder gør er perfekt, for det er det ikke. Og jeg ved også at det meste afhænger af ressourcer og hvor mange forskellige aktiviteter man eksekverer.

1. Jeg søgte på marketing web seminar – og sådan så Google siden ud

google adwords resultat

Søgning på "marketing web seminar" gav dette resultat

Du vil bemærke de mange annoncer (Google Adwords), der kommer frem. Nedenfor nogle eksempler på hvad der sker, når man klikker hver af dem, og hvorfor de fleste er dårlige. Hvis du vil lære mere om inbound marketing, så tjek denne workshop, der forgår i København

2. Baron Company tror jeg er tandlæge – men de er alligevel halvgode

baron company bruger adwordsBaron Company’s koncept er godt. De har forsøgt at målrette Adwords annoncen til et specifikt segment og når man kommer på deres landing page, så ser den ud til at kunne gøre jobbet med at konvertere til action. Men problemet er at søgningen på “marketing web seminar” næppe har meget med dette tandlæge segment at gøre. Om det er en fejl fra Baron Company’s side eller en Google Adwords display fejl, vides ikke. I al fald, har Baron & Company fattet mere end de fleste.

3. Reklamebureauet Brinth & Hillerup har ikke fanget det

adword landing page for hillerupReklamebureauet Brinth & Hillerup har valgt at sende besøgende direkte ind på en side om online marketing, der for mig ikke ser ud til at kunne konvertere noget særligt. Der ser ud til at være for megen information. Informationen er næppe særlig stærk i forhold til at skabe interesse og konvertere til action. For eksempel opdagede jeg ikke call to action før det var for sent. Det er en fejl at Brinth & Hillerup ikke har skabt en egentlig landing page.

4. Reklamebureauet Masters lover effekt – really?

masters reklamebureau adwords landing page
Dette er jo helt galt. Bureauet der lover effekt i Google Adwords annoncen starter med at vise hvordan de tænker ved at sende dem, der klikker på annoncen ind på siden du ser overfor. Nu kan man jo aldrig vide hvad der virker før man har testet, men jeg vil æde min gamle baseball cap hvis dette her konverterer noget som helst. Helt enkelt #FAIL. Og meget symptomatisk for bureauer over hele verden. Når de endelig tager sin egen medicin beviser de hvor lidt de egentlig forstår. Sadness fills my soul.

Konklusionen her er at du er nødt til at tænke hele forløbet igennem;

1) målret din Google Adwords annonce til specifikke behov. Fokusér på hvilke problemer du kan løse for dit publik, og forstå hvordan dine potentielle kunder søger på søgemaskiner
2) målret din landing page til dette behov. Sørg for at der er en klar sammenhæng mellem det den besøgende trickede på i Adwords annoncen, og den side du sender den besøgende til.
3) sørg for at test alt hvad du gør. Har du tilstrækkelig trafik fra Google Adwords annoncer, så brug split tests (A/B split). Det er nemt at gøre. Google har et tool til dette. Og der findes mange andre løsninger, der kan hjælpe her.
4) overvej at samarbejde med nogen, der faktisk har forstand på dette flow. De fleste der er dygtige til konvertering arbejder stort set ikke med andet. Prøv f.eks. Landingpages.nu hvor bl.a. Michael Lykke Aagaard huserer – og han er, om nogen, total konverteringsfanatiker.

Og hvorfor søgte jeg så på “marketing web seminar” på den danske del af Google? Jo, jeg ville såmænd blot tjekke hvem, der kom op på første side. Det var en glædelig overraskelse at se at Markedu var nummer 3. Men desværre er det nok sådan (endnu), at der ikke er mange, der søger på “marketing web seminar” – og så kan det jo være lidt ligemeget.

> Vil du have mere som dette, så få vores 360 Degree Dialogue Brief newsletter – det er gratis.
> Se om Markedu har et web seminar om dette emne

 

2017-11-30T11:23:42+00:00

About the Author:

Michael Leander is an award winning international speaker, trainer, consultant and board member. He speaks about topics related to marketing automation, email marketing, social media marketing, digital marketing, direct marketing, CRM and loyalty marketing. A consistently highly rated keynote speaker, marketing workshop trainer and panelist, he has shared his knowledge in more than 40 countries. Practicing what he preaches, Michael Leander also shares his knowledge and ideas on his blog and in all of the most popular social channels. Michael Leander hails from the Kingdom of Denmark.